Er du rigtig klog? (ja, du er!)

– en workshop om de mange intelligenser 
 
Vil du gerne have dit team til at trække i samme retning? Kunne du godt tænke dig at vide, hvordan du trænger igennem til din lidt knotne kollega? Og vil du kende hemmeligheden bag at få dine medarbejdere til at levere deres ypperste – med et smil på læben? Så giv din organisation et effektivt og humoristisk løft med workshoppen 'Er du rigtig klog?'
 
At være intelligent handler ikke kun om at være god til at lægge to tal sammen eller vide, at gjort staves uden 'd'. Men selvom forskningen viser, at mennesket har mange forskellige intelligenser, der ofte arbejder sammen på komplekse måder, lever mange af de gamle dogmer om intelligens i bedste velgående – og det står i vejen for vores evne til at kommunikere med og få det bedste ud af vores omgivelser.
 
På denne workshop bliver du præsenteret for de forskellige intelligenser, og du får mulighed for at afprøve dem i praksis. Du vil blive udfordret på dine stærke og svage intelligenser, og du bliver bevidst om, hvordan du kommunikerer bedst med forskellige målgrupper.
 
'Er du rigtig klog?' omfatter blandt andet:
 Oplæg om den kendte Harvard-psykolog Howard Gardners syv intelligenser
Rundrejse i hjernens mysterier
Praktiske øvelser og opgaver inden for alle intelligenser (udfordringer og successer til alle!)
Aha-oplevelser
Grin og aktivitet
 
Workshoppen bliver afholdt i en uhøjtidelig og humoristisk atmosfære og kræver fuldt engagement af deltagerne. Den er en rigtig "ryste sammen-oplevelse" og særligt velegnet til personalegrupper, der varetager forskellige funktioner i organisationen, og hvor kommunikationen kan være en udfordring. Den kan også udføres som et kick-off eller et indslag til personalefesten, julefrokosten, seminarer eller konferencer.
 
Varighed: fra 3 timer til et todages kursus, hvor teori og praksis uddybes og afprøves ift. til deltagernes hverdag. Pris aftales ud fra varighed og antal deltagere.

Ring til mig på 21 63 68 38 for at aftale, hvordan vi skræddersyr workshoppen til netop dit arrangement. 

 

 
Creativity is intelligence having fun.
Albert Einstein
Com2speak v/ Charlotte Emmery | CVR: 33439059 | Sindshvilevej 20A, 3. t.h., 2000 Frederiksberg - Danmark | Tlf.: 21 63 68 38 | emmery.charlotte@gmail.com